FÅ KÆRLIGHEDSMAILS MED TIPS TIL RO, NÆRVÆR & MAGI + LINK TIL DEN NYESTE PODCAST (MAX 3 GANGE OM MÅNEDEN) ❤️

  • Instagram
  • Facebook

CVR.: 38855603

© 2019 by Astaa

Jeg husker tydeligt hvordan jeg første gang jeg guidede en meditation for andre, så og mærkede hvordan mine ord og min energi skabte en dyb forandring hos alle i rummet. De blev roligere og så mere glade ud.
Jeg mærkede hvordan jeg kunne tappe ind i et felt hvor jeg guidede lige præcis de ord som de havde brug for. Meditation og healende ord er min klareste kanal til healing og forandring.

Jeg er en kanal for det højeste lys og højeste gode. Når du deltager i en session eller en kakaoceremoni hos mig skabes et rum for din selvhealing. Du har alle svarene og jeg skaber blot rummet for at du kan give slip på alt der ikke længere er sand for dig. Jeg åbner for en kærlig, effektiv og ærlig energi, der gør det muligt for dig at mærke din intuition og lave de justeringer, som du har brug for. For igen at leve fra kærlighed, ro & lethed.

Lige nu er jeg under uddannelse som Vølva (nordisk sharman). En Vølva er en nordisk medicinkvinde, som bliver kaldet til at steppe ind i den rolle, som hun er født ind i. En Vølva healer & støtter andre i at leve fra kærlighed og lys. Hver Vølva har deres personlige evner og healer på hendes personlige måde.

Jeg er derudover uddannet mindfulness instruktør, yogalærer & sociolog. Jeg har deltaget i utallige retreats & kurser indenfor tantra, meditation, yoga & andet der har fanget min interesse. Skriv gerne til mig hvis du har spørgsmål til mig eller min rejse. Du kan kontakte mig lige her.

Lige nu tilbyder jeg ikke 1:1 sessioner eller ceremonier da jeg er gået ind i min egen proces og fordybelse som Vølva.
 
Jeg forventer at være tilbage i starten af 2020 med ny visdom & kærlighed fra det højeste lys og højeste gode.